FOROMTALE

Foromtale af koncert med EnsembleMidtVest 7/3 2016 på Holstebro Kunstmuseum.

Arrangeret i et samarbejde mellem:
Nordvestjysk Musikkreds og Holstebro Kunstmuseum.

Beethoven, Sibelius og Carl Nielsen

Ensemblet kalder selv denne koncert Beethoven og Sibelius, selvom der ved denne koncert også spilles et værk af Carl Nielsen, der for øvrigt blev født samme år som Sibelius, nemlig 1865 og som ligesom Sibelius blev toneangivende for den nordiske sen –og nationalromantiske kompositionsmusik.

Blæsere og strygere i med- og modspil.
Programmet samler sig om de blandede kammerensembler og brugen af dem ved begyndelsen af 1800 tallet (Beethoven) og begyndelsen af 1900 tallet (Carl Nielsen og Sibelius). Netop sammensætningen af blæsere og strygere og deres indbyrdes med- og modspil har åbenbart kaldt på en egen fabulerende livskraft hos ellers ret forskellige komponister, og her er koncertens tre eksempler:

Tre sværvægtere – lige til at gå til !

Beethovens septet , Serenata in vano og Sibelius En Saga.
Beethovens septet op. 20 er et ungdomsværk, hvilket mærkes på mange måder. Spændstig og ubekymret musicerer allegro-con-brio førstesatsen, blidt drømmende poesi klinger i adagioen, muntert yndefuldt danser menuetten, variationssatsen udfolder fint udpenslede klangafskygninger, rask og frejdig fjedrer scherzoen, og den afsluttende presto slår sig løs i vid og munterhed. Værket blev i samtiden så populært, at det efter sigende skal have irriteret komponisten.

Carl Nielsens Serenata in vano (”forgæves serenade”) er i en vis forstand programmusik,idet den illustrerer en situation: fem herrer forsøger med prangende og selvbevidst musik at lokke den skønnne frem på balkonen; da hun ikke viser sig, prøver de med mere længselsfulde toner, men til sidst må de indse, at det alt sammen har været forgæves (in vano) og ”sjaske af”, for at bruge Carl Nielsens eget udtryk.

Sibelius komponerede En Saga op. 9 i flere versioner, bl. a. i septetform. Trods ordet ”saga” er der efter hans eget udsagn ingen fortælling i værket; det er udtryk for en sindstilstand efter smertefulde oplevelser og altså ment som selvudtryk, og komponisten frabad sig al litterær fortolkning.

Tre sværvægtere fra en tilgængelig side – det er da et virkeligt tilbud!

Frans Pærregaard
d. 20.2.2016

FOROMTALE
Foromtale af koncert med EnsembleMidtVest 7/3 2016 på Holstebro Kunstmuseum. Arrangeret i et samarbejde mellem: Nordvestjysk Musikkreds og Holstebro Kunstmuseum.
Beethoven, Sibelius og Carl Nielsen Ensemblet kalder selv denne koncert Beethoven og Sibelius, selvom der ved denne koncert også spilles et værk af Carl Nielsen, der for øvrigt blev født samme år som Sibelius, nemlig 1865 og som ligesom Sibelius blev toneangivende for den nordiske sen –og nationalromantiske kompositionsmusik. Blæsere og strygere i med- og modspil. Programmet samler sig om de blandede kammerensembler og brugen af dem ved begyndelsen af 1800 tallet (Beethoven) og begyndelsen af 1900 tallet (Carl Nielsen og Sibelius). Netop sammensætningen af blæsere og strygere og deres indbyrdes med- og modspil har åbenbart kaldt på en egen fabulerende livskraft hos ellers ret forskellige komponister, og her er koncertens tre eksempler: Tre sværvægtere – lige til at gå til ! Beethovens septet , Serenata in vano og Sibelius En Saga. Beethovens septet op. 20 er et ungdomsværk, hvilket mærkes på mange måder. Spændstig og ubekymret musicerer allegro-con-brio førstesatsen, blidt drømmende poesi klinger i adagioen, muntert yndefuldt danser menuetten, variationssatsen udfolder fint udpenslede klangafskygninger, rask og frejdig fjedrer scherzoen, og den afsluttende presto slår sig løs i vid og munterhed. Værket blev i samtiden så populært, at det efter sigende skal have irriteret komponisten. Carl Nielsens Serenata in vano (”forgæves serenade”) er i en vis forstand programmusik,idet den illustrerer en situation: fem herrer forsøger med prangende og selvbevidst musik at lokke den skønnne frem på balkonen; da hun ikke viser sig, prøver de med mere længselsfulde toner, men til sidst må de indse, at det alt sammen har været forgæves (in vano) og ”sjaske af”, for at bruge Carl Nielsens eget udtryk. Sibelius komponerede En Saga op. 9 i flere versioner, bl. a. i septetform. Trods ordet ”saga” er der efter hans eget udsagn ingen fortælling i værket; det er udtryk for en sindstilstand efter smertefulde oplevelser og altså ment som selvudtryk, og komponisten frabad sig al litterær fortolkning. Tre sværvægtere fra en tilgængelig side – det er da et virkeligt tilbud! Frans Pærregaard d. 20.2.2016

Retur til forsiden