Den Jydske
Harpetrio |
Koncert: 13. nov.
kl. 15,00 | |||||||||||||
Marianne Leth, fløjte Olga Goija , bratch |
Koncert d. 13. november 2011 med Den Jydske
HarpeTRIO
Det er første gang Den Jydske Harpetrio gæster Holstebro. Ensemblet består af 3 musikere Joost Schelling på harpe, Olga Goija på bratsch og Marianne Leth som spiller fløjte. Trioen blev dannet i 2003, og alle tre musikere arbejder bl.a. som lærere, orkester- og kammermusikere og solister, og de har holdt mange koncerter med denne besætning. Det specielle ved instrumentsammensætningen er, at klangfarverne synes uendelige. Fløjten er det lyse blæseinstrument, bratschen den bløde stryger og harpen det flotte romantiske instrument. Det tyvende århundrede og tilbage I det program, som Trioen har sammensat til koncerten i Holstebro, kommer vi til at høre fine eksempler - de fleste fra det tyvende århundrede - på musik skrevet netop til denne besætning. Det starter med Debussy I 1915 skrev Debussy sin sonate – netop for disse instrumenter, og derfor slutter Den Jydske HarpeTRIO da også koncerten med dette værk af Debussy, men inden da er vi både gået bagud og fremad i tid fra dette værk. Af de ældre hører vi Vivaldis La Follia, egentlig en dans over en kort melodistump, som gentages i et stadigt stigende tempo – et flot og desuden også et meget populært værk. Af de to tyske komponister Paul Hindemith og Harald Genzmer spilles nogle spændende værker. Af Hindemith en soloharpesonate, som er blevet en klassiker i harpelitteraturen. Den er skrevet i 1939 og forener moderne tonesprog med klassisk form – en perle. Harald Genzmer var elev af Hindemith, hvis stil også inspirerede ham meget, ligesom man kan høre genklange af Richard Strauss i hans musik. Vi skal høre en trio af ham. Italien er repræsenteret ved komponisten Nino Rota, som er mest kendt for sin musik til film af Fellini og Visconti samt musikken til Godfather Trilogien. Vi hører en sonate for fløjte og harpe, som er ren fryd for ørerne. Nordeuropa repræsenteres af den estiske nulevende komponist Arvo Pärt – som fik Sonnings musikpris i 2008. Af ham skal vi høre et værk for bratsch og harpe – Fratres hedder det. Det er Pärts kendeste værk og findes foruden i denne besætning i mange andre besætninger. Ligesom i sine mange andre værker søger Pärt at udtrykke det enkle og enestående i en sammensat form. Musik af stor skønhed Denne koncert giver tilhørerne mulighed for at stifte bekendtskab med musik, man ikke hører ofte, men som alligevel er umiddelbart fængende og som man får lyst til at genhøre. Lonni Gelsdorf og Frans Pærregaard |
Den Jydste
Harpetrios
Joost Schelling , | ||||||||||||